3POINT
Nyheder21. feb. 2016

Matchvinder Boysen: Kommer med energi og fart

David Boysen blev skiftet ind og blev matchvinder med sit mål til 1-0 i generalprøven mod Viborg. Generelt kommer kantspilleren med energi og fart, fortæller ha

3point person
3point.dk21. feb. 2016

David Boysen blev skiftet ind og blev matchvinder med sit mål til 1-0 i generalprøven mod Viborg. Generelt kommer kantspilleren med energi og fart, fortæller han. FOTO: Mikkel Johansen I januar-transfervinduet hentede Brøndby en målfarlig kantspiller i 1. divisionsklubben Lyngby. Målfarligheden beviste han for Brøndby søndag eftermiddag, da han blev skiftet ind i anden halvleg og blev matchvinder med sit mål til 1-0 mod Viborg. 3point.dk mødte Boysen efter kampen og han forsøger generelt at byde ind med energi og fart: - Jeg kommer bare ind med det jeg har fået at vide, at jeg skal. Jeg kommer ind med noget energi og noget fart. De sidste gange har det været lige ved og næsten, men i dag går det op i en højere enhed. Et mål og en aflevering til noget, der kunne have været et mål, så det var dejligt. Han understreger, at holdet har mere at arbejde med, men er tilfreds med sejren. Der skulle dog være puttet et mål eller to mere i kassen. - Resultatmæssigt kan det ikke være så meget bedre. Jeg synes stadig der er noget at arbejde med, men jeg synes vi er på rette vej. Men ligesom sidst mod Malmø, synes jeg der er fremgang. - Vi viser gode takter og defensivt står vi sindssygt godt på banen. Vi kan godt komme frem til lidt mere offensivt, men havde vi sparket de chancer vi havde i dag ind, så havde vi vundet 3-0 eller 4-0 og ikke snakket om det. Jeg synes det ser godt.

Håber på startplads mod Hobro

24-årige Boysen startede på bænken i testen mod Viborg, men håber at starte inde, når det går løs i Superligaen mod Hobro om en uge. Han håber nemlig altid på at starte inde. - Det vil jeg altid håbe på. Det håbede jeg også på i dag. Jeg kan ikke spå, men jeg er kommet hertil for at spille, siger han til 3point.dk og fortsætter: - Men jeg er også tålmodig nok til at vide, at hvis jeg ikke spiller på søndag, kan det være jeg spiller ugen efter. Men jeg håber selvfølgelig at jeg spiller. Jeg må ind og gøre mig fortjent til det og tror jeg er kommet et skridt på vejen i dag. Brøndby og Hobro tørner sammen på Brøndby Stadion på søndag klokken 18.00.

Mest kommenterede nyheder