3POINT
Nyheder1. maj 2018

Masterclass får ny samarbejdsklub på Fyn

Brøndby Masterclass har flere samarbejdsklubber rundt om i Danmark, og nu er en ny blevet tilknyttet. Det drejer sig om Nyborg G&IF, som kommer til at afholde B

3point person
3point.dk1. maj 2018

Brøndby Masterclass har flere samarbejdsklubber rundt om i Danmark, og nu er en ny blevet tilknyttet. Det drejer sig om Nyborg G&IF, som kommer til at afholde Brøndbycamps i fremtiden. Da Brøndby Masterclass blev lanceret for fire år siden var det med en række samarbejdsklubber i ryggen. Nu har Masterclass tilknyttet endnu en samarbejdsklub, denne gang på Fyn. Det drejer sig om Nyborg G&IF, som afholder Brøndby Camp i maj, og som nu har taget samarbejdet til det næste niveau. - For Brøndby IF er samarbejdet en fantastisk mulighed for at vise en masse unge mennesker på Fyn, hvordan vi træner og spiller i Brøndby IF. Dette skal ske gennem træning og camps i Nyborg og måske på sigt andre steder på Fyn. - Målet er selvfølgelig at vise Brøndby IF frem og lade andre klubber opleve vores måde at gøre tingene på, fortæller Masterclasskoordinator Steen Jølnæs til Brøndbys hjemmeside. I Nyborg er de også meget glade for det nye samarbejde. - Et samarbejde med en af Danmarks bedste klubber inden for ungdomsfodbold vil for Nyborg G&IF Fodbold betyde et kvalitetsmæssigt løft af vores ungdomstrænere og dermed medvirke til udviklingen af alle vores ungdomsspillere på alle niveauer og klubben generelt, siger Henrik Gaunsbæk, ungdomsformand i Nyborg G&IF Fodbold, ligeledes til Brøndbys hjemmeside. Den første Brøndby Camp finder allerede sted til maj, og udover sådan en camp skal Nyborg bl.a. have besøg af Masterclass' trænere, ligesom Nyborgs ungdomstrænere besøger Masterclass.

Mest kommenterede nyheder