3POINT
1758549333-IMG_1945.JPG

Nanna Møller Karlsen

Nyheder22. sep. 2025

Masterclass: Endnu en ung nigerianer prøvetræner i Brøndby IF

Brøndby IF har i de kommende to uger besøg af Mohamed Rawa. Den 17-årige midtbanespiller er til prøvetræning og skal primært træne med U/19-holdet.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen22. sep. 2025

Denne sommer havde Brøndby IF besøg af nigerianske Musa Akinfenwa, som var til prøvetræning på Vestegnen. Det var et godt ophold, hvor Akinfenwa følte sig virkelig godt behandlet og godt taget imod.

Det kan du læse mere om her: Musa Akinfenwa havde godt ophold i Brøndby - fremtiden er endnu ikke på plads

Akinfenwas prøvetræning var faciliteret af U1U Group, som nu har kunnet sende endnu en ung nigerianer til prøvetræning på Vestegnen. 

Netop nu har Brøndby IF nemlig besøg af Mohamed Rawa, som kommer fra akademiet 'Beyond Limits' i Nigeria. Han er årgang 2007 og fylder 18 år om en måned. Han er midtbanespiller og kan spille både som 6er og 8er.

Han har trænet med transitionsgruppen og førsteholdet i dag mandag og de kommende dage skal han træne med U/19-holdet i Brøndby Masterclass.

- Efter et succesfuldt ophold med Musa Akinfenwa har vi hos U1U Group faciliteret at endnu et toptalent fra Nigeria er på prøve her i Brøndby i de næstkommende to uger. Han er en midtbanegeneral og dygtig både i det defensive og offensive spil. Han dækker rigtig mange meter inde på midten, er meget bevægelig og dagtig til at forudse spillet. Han vinder også rigtig mange bolde, lyder det fra Mikkel Ruhoff fra U1U Group.

- Rawa har lige været på prøve i Anderlecht og de er meget interesserede i ham, men vi har faciliteret, at Brøndby får muligheden for at se ham.

Mohamed Rawa er nigeriansk U/20-landsholdsspiller.

 

Mest kommenterede nyheder