3POINT
Sander Larsen tysser

Teis Markfoged

Nyheder16. aug. 2024

Masterclass: Brøndby slog Chelsea i kvartfinalen i international U/16-turnering

Brøndby IF har i øjeblikket et U/16-hold med ved turneringen Next Generation Trophy i Salzburg. De har senest slået Chelsea i kvartfinalen.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen16. aug. 2024

Masterclass-indhold er præsenteret af 3point.dks venner

Vi har ingen partner på vores omfangsrige dækning af Masterclass - men vi har 3point.dks venner. Som medlem af 3point.dks venner støtter du vores arbejde og sikrer, at vi fortsat kan dække U/17 og U/19 intenst. Meld dig ind i dag og modtag en gratis t-shirt.

Brøndby Masterclass er i disse dage repræsenteret ved U/16-turneringen Next Generation Trophy i Salzburg og indtil videre har de blå/gule præsenteret sig flot.

Torsdag spillede Brøndby-drengene to puljekampe mod Valencia og RB Leipzip. Kampen mod Valencia endte 1-1. Brøndbys mål blev scoret af Elias Broberg. Brøndby havde en føring i kampen indtil ét minut før tid, hvor spanierne fik udlignet til slutresultatet.

Kampen mod RB Leipzig endte 0-0 og Brøndby gik derfor videre som toer fra puljen.

Læs også: Masterclass: Brøndby har ung svensker med til international turnering

Derfor ventede Chelsea fredag i kvartfinalen og det blev en kamp, som Brøndby vandt 2-0 på mål af Ekene Chukwuani og Elias Broberg. Chukwuani scorede det første mål. Han tog bolden til sig, spillede den ud på Broberg, som så fandt Chukwuani foran mål og bum: 1-0 til Brøndby. Broberg var selv målscorer til 2-0 efter en opspilsfejl af Chelseas keeper. Han opsnappede bolden og sendte den sikkert i nettet.

Nu venter semifinalen klokken 16.40 fredag for Brøndby, hvor de skal op mod Red Bulls brasilianske akademi, som vandt turneringen sidste år. 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder