3POINT
Mohamad Aliko

Otman El-Falaki / LEAD Football

Nyheder15. jan. 2024

Masterclass: Brøndby IF skriver kontrakt med Mohamad Aliko

Brøndby IF har skrevet kontrakt med den venstrebenede midtstopper Mohamad Aliko.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen15. jan. 2024

Mohamad Aliko er den tredje spiller fra årgang 2009, som skriver kontrakt med Brøndby IF. Den venstrebenede midtstopper har skrevet under på sin første kontrakt, en tre-årig, med de blå/gule. Han spiller til daglig på Brøndby IFs U/15-hold.

- Jeg har valgt at skrive under med Brøndby, fordi jeg altid har set op til sådan en stor klub og altid har ønsket at spille for dem. Brøndby har også været gode mod mig og de har lavet en god plan for mig som spiller. Alle her i Brøndby er gode ved hinanden og har et godt fællesskab, siger Aliko til 3point.dk.

- Brøndby betyder meget for mig, fordi de har hjulpet mig med at blive den bedste version af mig selv som spiller inde på banen, men også uden for banen.

Aliko er en venstrebenet midtstopper, men han har en fortid på andre positioner. Han beskriver sig selv som spiller således:

- Jeg er en spiller, som er hårdtarbejdende, og som aldrig er tilfreds med mig selv og altid vil have mere. Jeg er en spiller med en god venstrefod og har en god fysisk pakke med i mit spil.

- Jeg har spillet mange positioner gennem mit fodboldliv, men i øjeblikket spiller jeg som midtstopper, men jeg kan sagtens spille alle positioner på banen. Jeg er en spiller, der tager initiativ inde på banen, og jeg vil altid vinde.

FAKTA:

Kontraktlængde: 31.12.2026
Fødselsdato: 15. januar 2009
Position(er): Midtstopper
Favoritben: Venstre
Højde: 185 cm.
Vægt: 68 kg.
Tidligere klub(ber): NFC

Mest kommenterede nyheder