
Simon Kammer
Masterclass: Alfred Lykkegaard skriver kontrakt med Brøndby IF
Brøndby IF har skrevet kontrakt med midtbanespilleren Alfred Lykkegaard.

Kan man godt lide at se Brøndbys U/17-hold i aktion, skal man nok lære navnet Alfred Lykkegaard. Den unge midtbanespiller har allerede fået sin debut på U/17-holdet, men mon ikke der venter flere minutter i den kommende sæson.
Nu har Lykkegaard også skrevet under på sin første kontrakt med klubben. Den løber til sommeren 2027.
- Jeg har valgt at skrive under med Brøndby, fordi det er det bedste sted jeg kan udvikle mig som fodboldspiller og som menneske. Der er også et fantastisk fællesskab i klubben. Det er også vigtigt for mig, siger han til 3point.dk.
Alfred Lykkegaard er årgang 2010 og huserer på midtbanen.
- Jeg er en midtbanespiller, som gerne vil ligge og fordele boldene til mine holdkammerater. Jeg kan gå forrest og være ledertypen. Jeg er hård og aggressiv i duellerne på midten og jeg gør alt hundrede procent.
- Jeg vil arbejde hårdt for at udvikle mig så meget som muligt og for at vise, hvad jeg står for. Det var fedt at få debut i U/17 Ligaen. Det giver blod på tanden.
FAKTA:
Kontraktlængde: 30. juni 2027
Fødselsdato: 23. maj 2010
Højde: 175 cm.
Vægt: 60 kg.
Favoritben: Højre
Tidligere klub(ber): Hashøj IF og Slagelse Boldklub
Position(er): Alle steder på midten, 6er, 8er og 10er. Spiller mest 6er