Massiv efterspørgsel pressede billetserver: Havde ønsket, at salget gik som i tirsdags
Firmaet bag billetsystemet, der håndterede torsdagens pokalfinalesalg, havde ønsket, at det var gået lige så glat som under forsalget. De undskylder og lægger s

Firmaet bag billetsystemet, der håndterede torsdagens pokalfinalesalg, havde ønsket, at det var gået lige så glat som under forsalget. De undskylder og lægger sig fladt ned. FOTO: Robert Hendel Torsdag formiddag blev salget af de resterende Brøndby-billetter til pokalfinalen 17. maj sat i gang. Der var stor efterspørgsel på billetterne og det udfordrede serverne hos DBU's billetudbyder. Mange Brøndby-fans oplevede, at de var kommet igennem og eksempelvis havde valgt billetter og puttet dem i kurven, men herefter blev smidt af og måtte forfra i den nu meget lange kø. Efterspørgslen var større end ventet og det nogle oplevede, skyldtes, at serverkapaciteten blev udvidet. Det forklarer Mads Christensen, der er CTO i NewC. - Efterspørgslen i dag var endnu vildere end forventet, vi undervurderede den nødvendige kapacitet, og det var grunden til, at systemet havde en dårlig start. Vi overvåger altid systemet, og da vi indså vores fejlberegning i henhold til serverkapacitet, tilføjede vi mere, siger Mads Christensen. - Når vi tilføjer mere kapacitet til serveren, beregnes køen igen, og det var årsagen til, at folk havde en dårlig oplevelse i køen og pludselig fik et nyt kønummer. NewC lægger sig fladt ned og undskylder over for de fans, der oplevede gener i forbindelse med billetsalget. - Dette er ikke godt nok for os, og vi undskylder oprigtigt. - Vi havde tilføjet ekstra kapacitet til dagens salg, men det ekstra vi havde tilføjet viste sig ikke at være nok. Vi har stor respekt for klubbernes fans, og vil for alt i verden have ønsket at salget gik som det gjorde i tirsdags. Vi må bare erkende at Brøndby IF’s fans vil have Telia Parken klædt i gult, og det har vi stor respekt for. Brøndby har nu solgt alle sine 15.000 billetter til pokalfinalen. Har man ikke fået billet, er der dog en mulighed endnu, da billetterne til de neutrale afsnit sættes til salg på onsdag.