Martin Retov tilbage i Brøndby
Martin Retov er tilbage i Brøndby, hvor han skal være assistenttræner for klubbens U17-hold fra den kommende sæson. Martin Retov var en stor del af det hold, de

Martin Retov er tilbage i Brøndby, hvor han skal være assistenttræner for klubbens U17-hold fra den kommende sæson. Martin Retov var en stor del af det hold, der i 2005 vandt The Double. Nu vender han snuden hjem til Vestegnen, når han i den kommende sæson skal være assistenttræner på klubbens U17-hold. - Vi har talt om det løst og fast den seneste måneds tid, fordi vi som familie er på vej tilbage til Sjælland, efter min tid i AC Horsens og nu som træner omkring U17 og U19 i AGF. - Jeg havde en fantastisk tid i Brøndby IF som spiller, og jeg har altid fulgt med fra sidelinjen, uanset om det var fra Tyskland, Horsens eller som træner i AGF – så det passer perfekt at komme tilbage, siger Martin Retov til klubbens hjemmeside. Han fortæller videre, at det ikke tog mange sekunder at takke ja til jobbet. Han skal være assistent for Frank Hjortebjerg. Martin Retov får første arbejdsdag i Brøndby Masterclass den 1. juli 2016.