3POINT
Nyheder10. mar. 2019

Martin Retov: Det er ikke 11 spillere, der skal afgøre det her

Flere Brøndby-spillere presser sig på for en plads i startopstillingen og cheftræner Martin Retov understreger, at det ikke er 11 mand, men hele truppen, der sk

3point person
3point.dk10. mar. 2019

Flere Brøndby-spillere presser sig på for en plads i startopstillingen og cheftræner Martin Retov understreger, at det ikke er 11 mand, men hele truppen, der skal afgøre det for Brøndby. FOTO: Teis Markfoged Søndag venter der en svær opgave for Martin Retov og hans Brøndby-mandskab, når AaB gæster Brøndby Stadion. Både Brøndby og AaB kan endnu nå at komme med i top seks og jagter derfor vigtige point søndag aften. Brøndby-træner Martin Retov har særligt øje på to af AaB's offensive profiler, som skal stækkes, hvis Brøndby skal have et godt resultat ud af kampen. - Det er et hold, der har en vis form for kreativitet i form af særligt Kasper Kusk og Lucas Andersen, som vi skal undgå bliver sat for meget i scene. De er nogle typer, der kan gøre ondt på de fleste hold, og er gode til at skabe chancer, hvis man ikke sidder tæt nok på dem, siger han til 3point.dk. - Med vores eget spil skal vi forhåbentlig yde en god indsats, som jeg også synes vi i perioder gjorde mod OB. Skarpheden er afgørende og det ved vi også godt. Læs også: Brøndby-kaptajn: Det handler om respekt

Flere spillere banker på

Mandag var der kamp i Reserveligaen - også Brøndby mod AaB - og her var der flere Brøndby-spillere, der gjorde en god figur. Blandt andre Ante Erceg med fire kasser og Hjörtur Hermannsson, Joel Kabongo og Kevin Mensah i bagkæden. - Jeg synes mange af dem gjorde det rigtig godt. Jeg har hele tiden fastholdt, at det for vores vedkommende ikke er 11 spillere, der skal afgøre det her. Derfor er det rart at se, at dem der spillede for reserverne i mandags, leverede en god indsats. - De navne du nævner, er selvfølgelig nogle af dem, vi har med i vores overvejelser. Sammen med flere andre. Der er intet, der er afgjort i forhold til holdet. Det er lige så meget træningsugen, der er afgørende. Det er vigtigt, at vi fastholder den ærlighed, så spillerne ved, at man rent faktisk godt kan spille sig på holdet. Læs også: Trupnyt: Mensah og Mukhtar tilbage til kampen mod AaB

Overvejer forskellige muligheder på 6'eren

Brøndby må med sikkerhed undvære Josip Radosevic mod AaB og Martin Retov og resten af trænerteamet arbejder på flere forskellige løsninger i forhold til hvem der skal afløse ham. - Vi har mange, der kan spille 6'eren, men det kommer selvfølgelig an på hvilken type 6'er, man gerne vil have. Om vi leder efter en boldspillende 6'er eller mere skraldemandstypen, som mere hjælper på balancen. Der er flere i spil. Kan det være en mulighed at gå over og spille med to 6'ere? - Det vil kræve en systemændring og det er ikke umiddelbart det, der står for. I forhold til systemer og tanker vil jeg gerne vente til landsholdspausen med at ændre noget. Men det vil tiden vise. Josip (Radosevic, red.) fylder meget og er rigtig god imod bolden. Det er selvfølgelig en tanke vi gør os i forhold til hvem der kan udfylde den rolle, så det er ikke en tanke, der er helt fjern for os. Kampen mellem Brøndby IF og AaB har kickoff søndag aften klokken 18.00.

Mest kommenterede nyheder