3POINT
Nyheder11. mar. 2017

Martin Retov bliver midlertidig assistenttræner i Brøndby

Martin Retov bliver midlertidig assistenttræner for Alexander Zorniger, når Tamas Bodog skifter til Ungarn, hvor han skal være cheftræner. FOTO: brondby.com Ale

3point person
3point.dk11. mar. 2017

Martin Retov bliver midlertidig assistenttræner for Alexander Zorniger, når Tamas Bodog skifter til Ungarn, hvor han skal være cheftræner. FOTO: brondby.com Alexander Zornigers mangeårige assistent Tamas Bodog er blevet tilbudt et cheftrænerjob i hjemlandet Ungarn, som han har takket ja til. Han er med i Horsens, men skifter derefter. Brøndby har dog nu fundet en midlertidig afløser. Valget er faldet på Martin Retov, der frem til sommer skifter fra en assistenttjans på klubbens U/17-hold. - Martin Retov har spillet i tysk fodbold for Hansa Rostock. Sammenlagt med hans store kendskab til Brøndby IF og Alka Superligaen gør det ham til den rigtige mand til den opgave, der skal løftes i foråret i tæt samarbejde med resten af trænerteamet omkring Superliga-truppen. - Der er et godt samhør mellem vores Brøndby Masterclass-afdeling og Superliga-truppen, hvilket vi så sidste forår med Auri, og Martin er derfor den helt rette mand at få ombord lige nu. Det giver os samtidig tid til at finde en permanent assistenttræner, forklarer Brøndby IF’ sportsdirektør, Troels Bech til klubbens hjemmeside. Martin Retov rejser også med holdet til Horsens og har haft første træningsdag med holdet i dag.

Mest kommenterede nyheder