3POINT
Nyheder23. dec. 2016

Martin Albrechtsen skifter til AC Horsens

AC Horsens har sikret sig Martin Albrechtsen, som skifter fra Brøndby denne vinter. Han havde et halvt år tilbage af sin aftale med de blågule. 36-årige Martin

3point person
3point.dk23. dec. 2016

AC Horsens har sikret sig Martin Albrechtsen, som skifter fra Brøndby denne vinter. Han havde et halvt år tilbage af sin aftale med de blågule. 36-årige Martin Albrechtsen har tidligere luftet tanken om mere spilletid, end han har fået i Brøndby i det sidste halve år. Det kan han nu få i AC Horsens, som han skifter til efter at have fået ophævet sin kontrakt med Brøndby. - Vi er sindssygt glade for, at vi kan hente Martin Albrechtsen, der udover at være en dygtig fodboldspiller vil bidrage med erfaring og ærgerrighed. Det siger alt om hans karakterstyrke og karaktertræk, at han vil droppe det sidste halve år i Brøndby og tage et halvt år i AC Horsens for at vise, at han stadig er en fantastisk spiller. Han kommer til AC Horsens med masser af power, energi og tro, og vi glæder os til at se ham i den gule trøje, lyder det fra Bo Henriksen til AC Horsens' hjemmeside. Martin Albrechtsen havde kontrakt med Brøndby til sommeren 2017 og det er samme længde på kontrakten, han nu har fået i AC Horsens.

Mest kommenterede nyheder