Marinus Larsen matchvinder for Brøndby U/17
Brøndbys midtbanespiller Marinus Larsen blev matchvinder med kampens eneste mål, da de blå/gule lørdag eftermiddag mødte SønderjyskE i U/17-Ligaen. De samme to

Brøndbys midtbanespiller Marinus Larsen blev matchvinder med kampens eneste mål, da de blå/gule lørdag eftermiddag mødte SønderjyskE i U/17-Ligaen. De samme to klubber spillede uafgjort i U/15-Ligaen. Efter nederlaget mod FC København sidste weekend skulle Brøndby IF's hold i U/17-Ligaen op på hesten igen denne lørdag mod SønderjyskE. Kampen blev spillet på Vestegnen, og Brøndby-træner Kenneth Høier havde valgt disse 11 til at starte inde:Lucas Ziegler Malek Bakhit - Joseph Mwamba - Filip Andersen (A) - Magnus Ravn Louis Christoffersen Marinus Larsen - Benjamin Kold August Carlsson - Bertram Kvist - Christian Friedrich Straks fra start satte hjemmeholdet sig på spillet, men det var SønderjyskE, der kom frem til de fleste chancer. Gæsterne kendte imidlertid ikke deres besøgelsestid, og kort før pausen kunne Marinus Larsen med en soloaktion bringe Brøndby i front. - I første halvleg var det klart os, der havde bolden mest og styrede spillet, selvom de kom til et par store chancer i løbet af halvlegen. Til sidst halvlegen fik jeg bolden på midten af deres banehalvdel. Jeg drev den frem, kom forbi et par spillere og lidt ind i feltet, hvor jeg sparkede bolden ind i det lange hjørne, siger målscoreren til 3point.dk. Marinus Larsen blev dermed matchvinder for Brøndby, da det viste sig at være kampens eneste scoring. Det må siges at være en logisk udvikling på opgøret, da anden halvleg blev en rodet affære uden reelle chancer til de to hold. - Efter pausen blev det meget rodet, men vi fik lukket lidt mere ned bagtil, så de kom ikke rigtig til det store i anden halvleg. Alt i alt var det en rigtig fin sejr, konkluderer Marinus Larsen. Med sejren rykkede Brøndby IF flere pladser frem i U/17-Ligaen og op i midten af rækken. Næste opgave er på lørdag kl. 14:00 på udebane mod Esbjerg fB. Kampen i tal Brøndby IF - SønderjyskE 1-0 (1-0) 40. minut: Gult kort til Anton Hüttel (SjE) 42. minut: 1-0; Marinus Larsen 46. minut: Solomon Opoku IND / Benjamin Kold UD 48. minut: Gult kort til Marinus Larsen (BIF) 63. minut: Oscar Sejrup IND / August Carlsson UD 71. minut: Salieu Drammeh IND / Bertram Kvist UD 83. minut: Gult kort til Malek Bakhit (BIF)Stillingen i U/17-Ligaen Brøndby IF's resultater og program Umiddelbart efter kampene i U/17- og U/19-Ligaen mødtes de samme to klubber også i U/15-Ligaen. Efter at have været bagud både 0-1 og 1-2 kom Brøndby fem minutter før tid på 3-2, men minutter efter fik SønderjyskE udlignet til slutresultatet 3-3. Målscorere for de blå/gule var Patrick Allentoft, Mohamed Salah og Carl-Emil Pedersen. Brøndbys U/15-drenge skal også til Esbjerg på lørdag, og den kamp spilles kl. 16:15.Stillingen i U/15-Ligaen Brøndby IF's resultater og program