
Teis Markfoged
Marinus Larsen: Jeg skal ud og spille noget mere
Marinus Larsen sætter nogle ord på sit skifte til AC Horsens i et interview med brondby.com.

Marinus Larsen er fortid i Brøndby efter at have været i klubben siden han var otte år. I dag blev det gjort offentligt, at han skifter til AC Horsens øjeblikkeligt.
- Det har været en god tid i Brøndby IF, og jeg har været rigtig glad i klubben. Jeg har været i her, siden jeg var helt lille, og har nu været her i elleve år. Jeg har haft nogle gode trænere igennem årene, som har lært mig utroligt meget, men det var tid til, at jeg skulle ud og spille noget mere. Så det er derfor, at vi har valgt at tage denne beslutning og lave en aftale med AC Horsens. Det har været et rigtig godt forløb med CV og klubben. Brøndby IF har været gode til at hjælpe med at finde en ny klub og give gode anbefalinger og rose mig til de forskellige klubber. Så vi har haft en rigtig god dialog, og det er gået helt problemfrit, udtaler han til brondby.com
Marinus Larsen er 19 år.