Marfelt: Vil vise at jeg er værd at satse på
Nicholas Marfelt prøvetræner i Brøndby i denne uge og han vil vise sig frem og samtidig også vise, at han er værd at satse på. Han er ikke bare på prøvetræning

Nicholas Marfelt prøvetræner i Brøndby i denne uge og han vil vise sig frem og samtidig også vise, at han er værd at satse på. Han er ikke bare på prøvetræning for at hygge sig, fortæller han. FOTO: Brøndby IF Brøndby har i denne uge den 22-årige venstreback Nicholas Marfelt til prøvetræning. Han er på prøve efter aftale med FC Helsingør, som han til dagligt tørner ud for i den næstbedste danske række. Marfelt fortæller til bold.dk, at han er glad for muligheden og for at FC Helsingør er gået med til det. Men han erkender også, at det er lige så hårdt at træne i Brøndby, som det er blevet fortalt. - Ja, er du gal mand. Det er svært at sætte sig ind i, før man har prøvet det, og jeg blev bekræftet i, at der bare bliver gået til den derude. Det var sjovt at prøve, og jeg glæder mig til at prøve mere de kommende dage, siger han til bold.dk. Venstrebacken er ikke bare i Brøndby for at hygge sig. Han vil vise Alexander Zorniger og co., at han er værd at satse på. - Jeg er ikke bare kommet til Brøndby for at hygge mig. Jeg er derude for at vise mig frem og gøre det så godt som muligt, og jeg vil vise, at jeg er værd at satse på. Nicholas Marfelt har kontrakt med FC Helsingør til sommeren 2018.