Marcondes: Jan Bech Andersen gjorde stor indsats for at få mig til Brøndby
Emiliano Marcondes taler nu ud om Brøndbys forsøg på at hente ham. Brøndby var meget interesserede i Emiliano Marcondes, men i stedet valgte den 22-årige Hvidov

Emiliano Marcondes taler nu ud om Brøndbys forsøg på at hente ham. Brøndby var meget interesserede i Emiliano Marcondes, men i stedet valgte den 22-årige Hvidovre-dreng at skifte til engelske Brentford. Til fodboldprogrammet Sat Af forklarer han, hvorfor han ikke havde lyst til at fortsætte i Danmark. - Først var det jo, at jeg ikke havde så meget lyst til at spille i Danmark mere. Jeg ville gerne prøve mig selv af et andet sted end Danmark, og de samme modstandere, samme stadions, udtaler Marcondes i programmet. Læs også: Split-medie: Brøndby har budt lidt under en million euro på Hajduks Ante Erceg Han fortæller også, at Brøndby var meget engagerede og ville gøre meget for ham, samtidig med at de tilbød en rigtig god kontrakt. En placering bag Mukthar og historier om manglende mulighed for selvtræning talte dog ned i Marcondes' overvejelser. - Planen var lidt anderledes, fordi jeg skulle ligge lidt bag Mukthar, og ikke komme så meget med i boksen, som jeg gerne vil. Og det var måske en lidt dårlig ting. Også hørte jeg bare mange historier om, at i Brøndby må du ikke selvtræne. Det er meget kollektivt, så når du træner, så træner holdet. Man går ud på banen sammen og man går ind igen. Der er ikke nogen, der bliver bliver ude efter og sparker ekstra eller noget. Og det synes jeg var lidt mærkeligt, at gøre på den måde. Læs også: Brøndby forlænger med Arndal-Lauritzen og lejer ham ud Særligt Jan Bech Andersen var meget opsat på at få Emiliano Marcondes til Brøndby, og den rige hovedaktionær sendte en række SMS'er til Superliga-profilen. - Han ville selvfølgelig også rigtig gerne have mig ud til Vestegnen. Ja, han var lidt forelsket i mig, tror jeg, udtaler Marcondes. Marcondes fortæller, at Jan Bech Andersen optrådte meget fair efter, at det stod klar, at Superligaens nuværende topscorer havde valgt Brentford og skrev "held og lykke med karrieren". Hør det fra spillerens egen mund i dette klip: