Mange års hårdt arbejde bag startplads i Randers for Kabongo
Siden han kom til Brøndby som lille, har Joel Kabongo kæmpet for at slå igennem i hjerteklubben. Mandag aften kulminerede det med et hidtidigt højdepunkt i form

Siden han kom til Brøndby som lille, har Joel Kabongo kæmpet for at slå igennem i hjerteklubben. Mandag aften kulminerede det med et hidtidigt højdepunkt i form af en startplads. FOTO: Lasse Lagoni Det er næsten som om Brøndby IF har fået en ny midtstopper. Det har de nu ikke. Det er bare 20-årige Joel Kabongo, der har udviklet sig godt og imponeret i pre-season. Mandag aften startede han inde i Randers. Det var fedt at få debut og forsvarsspilleren er selv fint tilfreds med indsatsen. - Clean sheet er altid godt. Det var en fantastisk følelse at få lov til at vise sig frem i 90 minutter, siger han til 3point.dk. - Jeg synes det gik godt. Jeg kunne godt mærke, at man lige skulle i gang i forhold til omgivelserne, der var større, men jeg er sikker på, at det fremover bare kører. Jeg synes egentlig, at jeg spillede en god kamp. - Pre-season har været god for mig. Jeg har holdt mig skadesfri og det betyder meget for mig. Jeg er kommet hurtigt i form og i gang og det er det, der betaler sig i dag, så det er jeg rigtig glad for. SE OGSÅ: Afstemning: Hvem var Brøndbys bedste mod Randers? Joel Kabongo er fra Albertslund og en ægte vestgnsdreng. Han kom til Brøndby som ti-årig og lige siden den dag, har han arbejdet frem mod det, der kulminerede med startpladsen mod Randers. - Jeg har ventet på denne dag længe og jeg blev helt vildt glad, da jeg fik at vide at jeg skulle starte inde. Det har været hårdt arbejde, men nu fik jeg lov og så handler det bare om at bide sig fast. Og det der med at blive råbt ned til fansene, kan han godt vænne sig til... - Det var fantastisk. Der kunne man mærke det i kroppen. Det er sgu en fed følelse, når de råber ens navn, slutter han med et stort smil. Kabongo har kontrakt med Brøndby til udgangen af 2021.