Mandzukic nedlagde Pukki og Finland
Teemu Pukki var igen med fra start hos Finland, som søndag aften tabte 1-0 til Kroatien på et mål af Mario Mandzukic. Der er landskampe i gang over det meste af

Teemu Pukki var igen med fra start hos Finland, som søndag aften tabte 1-0 til Kroatien på et mål af Mario Mandzukic. Der er landskampe i gang over det meste af verden i øjeblikket og her på 3point.dk følger vi naturligvis Brøndby-spillernes færd. Her til aften var der blågult islæt med hos Finland, som tørnede sammen med Kroatien. Det lignede på forhånd en overordentlig vanskelig opgave for finnerne, som tidligere på ugen led et sent og kontroversielt nederlag til Island, og derfor skulle forsøge at rejse sig her til aften. Teemu Pukki var med fra start på toppen hos Finland, Lukas Hradecky var vanen tro på mål og den kommende Brøndby-spiller Paulus Arajuuri var også i startopstillingen hos finnerne i den bagerste kæde. Men det blev ikke en let kamp for Brøndby-topscoreren, for Kroatien var simpelthen for stor en mundfuld. De sad på det meste af spillet og Mario Mandzukic scorede i første halvleg det mål til 1-0, som skulle vise sig at være nok til sejr. Finland forsøgte at lægge pres på til sidst i kampen, men det lykkedes dem ikke at få bolden i nettet. Det blev derfor en hård uge for Pukki, Hradecky og Arajuuri med to nederlag i VM-kvalifikationen. Se Mandzukics scoring her: