3POINT
Nyheder19. aug. 2019

Man kan ikke være for gammel til en første oplevelse på Brøndby Stadion

Alder har ikke noget at sige i denne sammenhæng. Første oplevelse på Brøndby Stadion er speciel. Det måtte Sten (75), Lis (75), Tove (77) og Knud (84), da de bl

3point person
3point.dk19. aug. 2019

Alder har ikke noget at sige i denne sammenhæng. Første oplevelse på Brøndby Stadion er speciel. Det måtte Sten (75), Lis (75), Tove (77) og Knud (84), da de blev taget med på Brøndby Stadion af deres sønner til Brøndby mod AaB. FOTO: Privat Vi husker det alle sammen. Vores første kamp på Brøndby Stadion! Det er der noget magisk over. Oplevelsen husker du. Personen, der hev dig med og vedkommendes smittende passion. Hvis du selv har givet en af dine nære en første oplevelse på Brøndby Stadion, husker hu helt sikkert den 'stolthed', der er forbundet med det. Håbet om, at de vil få en god oplevelse. Der kan ikke sættes alder på ovenstående. Og det er denne historie også et fantastisk bevis på. Befinder man sig på Sydsiden, vil man måske have mødt Per Ferdinandsen og hans ven Henrik. De er fast inventar til hjemmekampene. Til søndagens kamp mod AaB havde de fire særlige gæster - og debutanter på Brøndby Stadion - med sig. Per og Henrik havde nemlig deres forældre Sten (75), Lis (75), Tove (77) og Knud (84) med på Brøndby Stadion til deres første oplevelse på Vilfort Park. - Vi havde talt om i et stykke tid, at vi gerne ville give dem en smag på, hvad det var og hvorfor det har trukket os derud og rundt i Europa i snart tre årtier, fortæller Per Ferdinandsen til 3point.dk. - De blev hentet og og kørt hjem i taxa, fik oplevet opvarmning i fanzonen med musik, optakt og interviews. Og så gik vi via Sydsiden, hvor de lige mærkede atmosfæren på tæt hold, ud på Carlsberg Nedre til de siddepladser, vi havde bestilt med vores vouchers, da vi selv har sæsonkort til Sydsiden. Det var i øvrigt næsten 1000,- i billetter vi fik gratis af Brøndby IF - tak for det. Trods det massive regnvejr, der prægede Danmark søndag, havde alle seks en rigtig god oplevelse. Både Per og Henrik kan varmt anbefale andre at gøre det, hvis man ellers kan lokke forældrene med på stadion. Per og Henriks forældre havde i hvert fald en fantastisk oplevelse og blev tilmed også forkælet med en Brøndby-sejr på 2-1 over AaB. De vil bestemt ikke udelukke, at de i fremtiden vil være at finde på Brøndby Stadion igen. - Vi havde godt hørt fra jer, at det var fedt - men ikke så fedt! Tak for en herlig oplevelse. Fantastiske mål og fantastisk stemning, både på stadion og i fanzonen. At se fodbold på stadion er noget helt andet end at se det på tv. Det kan sagtens være, at vi må ud og opleve det igen, lød det samstemmigt fra de fire stadion-debutanter. FOTOS: Privat

Mest kommenterede nyheder