3POINT
1739461403-Hjemmeside7.png

Nanna Møller Karlsen

Nyheder13. feb. 2025

Mamadou Jalloh forlænger til 2026

Målmanden Mamadou Jalloh har forlænget sin kontrakt med Brøndby IF, så den nu løber til sommeren 2026.

Nanna Møller Karlsen
Nanna Møller Karlsen13. feb. 2025

Masterclass-indhold er præsenteret af 3point.dks venner

Vi har ingen partner på vores omfangsrige dækning af Masterclass - men vi har 3point.dks venner. Som medlem af 3point.dks venner støtter du vores arbejde og sikrer, at vi fortsat kan dække U/17 og U/19 intenst. Meld dig ind i dag og modtag 

18-årige Mamadou Jalloh har fået fremtiden på plads. Hans kontrakt med Brøndby IF stod til at udløbe til sommer, men nu har målmanden skrevet under på en kontraktforlængelse.

Den nye aftale er en såkaldt U/20-kontrakt og løber til sommeren 2026. 

- Det er en stor ære at forlænge min aftale med Danmarks største og bedste klub. Forhandlingerne har stået på i et stykke tid, så det er en lettelse at få det hele på plads, siger Jalloh til 3point.dk.

- Siden jeg kom til klubben, har min udvikling taget store skridt, og jeg er enormt taknemmelig for den støtte og vejledning, jeg har modtaget. Særligt siden sommer, hvor Daniel Jespersen tiltrådte som ny målmandschef, har jeg oplevet markante fremskridt i mit spil. 

- Masterclass-trænerteamet er utroligt stærkt, og jeg føler mig privilegeret over at kunne udvikle mig i et så professionelt miljø. Vi har en fælles tro på, at jeg kan tage endnu flere skridt i de næste 1,5 år og jeg ser frem til at fortsætte min udvikling her i klubben. Jeg er meget glad og føler mig hjemme i klubben.

Mamadou Jalloh kom til Brøndby IF fra AC Amager Academy i sommeren 2023 og har siden trænet jævnligt med Superliga-holdet og har også været med på træningslejr med Superliga-holdet. 


1739461420-5.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved


1739461420-4.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved


1739461416-9.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved


1739461410-14.png

Nanna Møller Karlsen © All rights reserved

Hvis du vil lære Mamadou Jalloh bedre at kende og høre om hans noget atypiske vej til elitefodbold, kan du se det interview, vi tidligere har lavet med ham:


 

Relaterede nyheder

Mest kommenterede nyheder