Malthe Johansen tilbage fra skade og fik debut for FC Porto
Malthe Johansen er udlejet fra Brøndby til FC Porto og efter en alvorlig skade er forsvarsspilleren nu tilbage på banen. Forleden fik han sin debut for Portos U

Malthe Johansen er udlejet fra Brøndby til FC Porto og efter en alvorlig skade er forsvarsspilleren nu tilbage på banen. Forleden fik han sin debut for Portos U/19-hold. Malthe Johansen blev tilbage i juli alvorligt skadet, men er nu tilbage hos FC Portos U/19-hold. Det betød, at han i weekenden kunne få debut mod Gil Vicente. - Vi startede super godt med at presse dem helt tilbage på banen, og havde chancer til at komme foran allerede i de første fem minutter. Desværre kommer de foran ud af ingenting efter et kvarter, udtaler Malthe Johansen til 3point.dk - Derefter der står der kun FC Porto på kampen. Vi presser dem helt tilbage i deres eget felt og vi har masser af chancer, men problemer med at få kuglen i kassen. Udligningen kommer først i overtiden af 2. halvleg og det blev ikke til mere end 1-1. Skal spille UEFA Youth League På trods af det pauvre resultat, så er Johansen glad for at være tilbage på banen og ser nu frem til at spille UEFA Youth League, som er Champions League for U/19-hold. Samtidig er han også glad for at være tilbage på banen efter sin alvorlige skade. - Jeg er glad for at få debut, men mest af alt er jeg glad og stolt over, at jeg er kommet så hurtigt tilbage fra min skade. Det har været en lang og sej kamp, men nu er jeg tilbage. Jeg spillede alle 90 minutter og mærkede absolut intet til mit knæ. - Jeg fik ros af holdkammerater og ledere efter kampen. Selvom jeg ikke kan kommunikere vildt meget med de andre, så tog jeg ansvar fra start og spillede mit spil. Nu ser jeg frem til U/19 Champions League ude mod Shakthar Donetsk i næste uge. Det bliver stort at spille UEFA Youth League. Det er vel noget alle drømmer om, og nu får jeg chancen, slutter Malthe Johansen. Malthe Johansen er udlejet til FC Porto frem til sommer, hvor portugiserne har en forkøbsret.