Malthe Johansen på landsholdet
Sammen med klubkammeraterne Andreas Hansen og Svenn Crone er Malthe Johansen netop blevet udtaget til U/20-landsholdet, der møder Liverpools U/21-hold næste mån

Sammen med klubkammeraterne Andreas Hansen og Svenn Crone er Malthe Johansen netop blevet udtaget til U/20-landsholdet, der møder Liverpools U/21-hold næste måned. Torsdag debuterede Malthe Johansen for Brøndby IF mod AC Omonia på Brøndby Stadion og gjorde det aldeles fremragende. Fredag er midterforsvareren så blevet udtaget til det danske U/20-landshold. Den midlertidige landstræner Henrik Clausen har udtaget en trup på 23 mand, og tre af disse repræsenterer Brøndby IF. Udover Johansen er det målmand Andreas Hansen og højre back Svenn Crone. U/20-landsholdet mødes til en træningssamling i Middelfart i perioden 10.-13. august, hvor der på den sidste dag kl. 18:45 er aftalt en kamp mod Liverpool FC's U/21-hold på Middelfart Stadion.Se hele truppen på DBU's hjemmeside