Malmös AC roser ny Brøndby-stopper: Han lader sig sjældent stresse, når han er på bolden
Malmö FF-spilleren Anders Christiansen har spillet sammen med den nye Brøndby-stopper Sigurd Rosted i Gent. Han har rosende ord til overs for nordmanden. FOTO:

Malmö FF-spilleren Anders Christiansen har spillet sammen med den nye Brøndby-stopper Sigurd Rosted i Gent. Han har rosende ord til overs for nordmanden. FOTO: 3point.dk Brøndby IF sikrede sig tidligere på ugen defensiv forstærkning i form af den 25-årige norske midtstopper Sigurd Rosted. Forsvarsspilleren er skiftet fra Gent, hvor han tidligere havde en dansk holdkammerat. Rosted nåede nemlig at spille sammen med Malmö-midten Anders Christiansen, også kaldet AC, i et halvt år. Malmö-profilen har pæne ord til overs for sin tidligere holdkammerat. Han fremhæver blandt andet at han er god på bolden og er målfarlig. - Han er en stærk forsvarsspiller, som er god med begge ben og rolig på bolden. Han lader sig sjældent stresse, når han er på bolden. Og så er han farlig på standardsituationer, hvor han har en god timing og kan blive målfarlig, siger AC til 3point.dk og fremhæver Rosteds fodboldmæssige styrker: - Fodboldmæssigt vil jeg sige hans coolness på bolden og at han kan spille med højre og venstre. Og så kan man ikke komme uden om hans farlighed på offensive standardsituationer. LÆS OGSÅ: Sigurd Rosted: En moderne forsvarsspiller Men det er ikke kun på grønsværen, Rosted kan bidrage. Han er også en god fyr, fortæller AC videre. - Desværre nåede jeg kun at lære ham at kende i seks måneder, men jeg tror at alle, som har været i udlandet, kender til det at man samles automatisk, når man er fra Skandinavien. Vi boede tæt på hinanden dernede og havde en god tid sammen. - Han er en god og ydmyg dreng, som let går ind i et fællesskab uden at han fylder for meget. Han har begge ben plantet på jorden og er generelt en glad dreng. Anders Christiansen og Malmö har kvalificeret sig til gruppespillet i Europa League, hvor de er havnet i gruppe med Brøndbys rivaler fra FC København.