Makienok talte godt med SønderjyskE i vinters: Åben for Brøndby-skifte
Simon Makienok vil hverken udelukke et skifte til Brøndby eller en anden dansk klub, og han vil gerne slutte karrieren i Danmark. Han fortæller, at han har gode

Simon Makienok vil hverken udelukke et skifte til Brøndby eller en anden dansk klub, og han vil gerne slutte karrieren i Danmark. Han fortæller, at han har gode minder fra tiden hos de blå/gule. Simon Makienok var i starten af april hjemme i Danmark, hvor han svarede på en række spørgsmål fra følgere på hans Instagram. Her fortalte han blandt andet, at han satser på at vende tilbage til dansk fodbold og slutte karrieren der. Han fortæller også, at han var i en god dialog med SønderjyskE i vinters, men her skiftede han som bekendt til Dynamo Dresden, hvor han har kontrakt frem til den 30. juni 2020. I forhold til Brøndby IF oplyser den lange angriber, at han er åben for at skifte tilbage, da han har gode minder fra sin tid der, men Makienok understreger samtidig, at han ikke er ene om at bestemme i forhold til et eventuelt comeback. Makienok skiftede fra Brøndby til Palermo i sommeren 2014, og har siden yderligere været i Charlton, Preston NE, Utrecht og Dresden. Den 201 centimeter lange angriber er i dag 29 år.