Makienok har taget afsked med Brøndby-truppen
3point.dk har været i Brøndby, hvor Simon Makienok ikke deltager i dagens Brøndby-træning. Han tog i morges en emotionel afsked med spillertruppen, og er nu på

3point.dk har været i Brøndby, hvor Simon Makienok ikke deltager i dagens Brøndby-træning. Han tog i morges en emotionel afsked med spillertruppen, og er nu på vej til lægetjek i Italien. 3point.dk erfarer, at der bliver arbejdet på at hente en afløser. Brøndbys træning startede for kort tid siden, men den høje Simon Makienok manglede. Han er ifølge 3point.dk's oplysninger på vej til lægetjek. Samtidig erfarer 3point.dk, at den lange angriber samme morgen havde taget en emotionel afsked med spillertruppen. Alt peger på et skifte til Palermo, som vil indbringe Brøndby i omegnen af tre millioner euro. 3point.dk erfarer endvidere, at der har været et spil i kulissen med hensyn til en ren transferindtægt og et billigere salg med en videresalgsklausul. Simon Makienok kom til Brøndby i januar 2012 fra HB Køge. Hans tidligere klub skal ikke have en del af transferindtægerne i forbindelse med det kommende salg. Brøndby arbejder på at finde en afløser.