Mainz-direktør: Ved ikke om vi skal have Halimi tilbage
FSV Mainz 05 har udlejet en række spillere før denne sæson. En af dem er Besar Halimi, som er udlejet til Brøndby, men de ved endnu ikke om de får kosovoeren ti

FSV Mainz 05 har udlejet en række spillere før denne sæson. En af dem er Besar Halimi, som er udlejet til Brøndby, men de ved endnu ikke om de får kosovoeren tilbage til næste sæson. Inden denne sæson udlejede Mainz 05 hele syv spillere til forskellige klubber. En af dem havnede i Brøndby, da Besar Halimi underskrev en lejeaftale for sæsonen. Især i efteråret tog Halimi Vestegnen med storm, men Mainz har flere gange sagt, at de regner med at hente ham tilbage efter sæsonen. Blandt andet i vinters, hvor sportsdirektøren var fast besluttet på, at Halimi skulle vende tilbage. Men nu har piben fået en anden lyd. Sportsdirektøren Rouven Schröder fortæller, at det kun er to af de syv lejesvende, Jonas Lössl og Gaetan Bussman, der har sikret fremtiden. - - Bussmann vender tilbage till truppen, men vi har ikke taget en beslutning i forhold til de øvrige, siger Rouven Schröder til Bild. Blandt de fem ubestemte faktorer er altså Besar Halimi.