Magnus Warming skal med til Cypern
Magnus Warming er efter et flot efterår nu udtaget til U/17-landsholdets tur til Cypern. Dermed er totalen nu oppe på otte spillere fra Brøndby IF til de tre U-

Magnus Warming er efter et flot efterår nu udtaget til U/17-landsholdets tur til Cypern. Dermed er totalen nu oppe på otte spillere fra Brøndby IF til de tre U-landshold, som skal afsted. Endvidere er der fundet nye modstandere til U/21-landsholdets Dubai-tur.FOTO: brondby.comMagnus Warming har haft et forrygende efterår på Brøndby IF's hold i U/17-Ligaen, og nu er offensivspilleren blevet belønnet med en landsholdsudtagelse. Warming er blevet efterudtaget til det U/17-landshold, som senere i denne måned skal til Cypern på træningslejr. På turen til Cypern får U/17-drengene selskab af både U/19- og U/16-landsholdet. Tilbage midt i december sidste år blev de oprindelige landsholdstrupper udtaget, og dengang var der i alt syv spillere fra Brøndby blandt de udtagne. Magnus Warming bringer nu det tal op på otte.
Kinesisk og usbekisk modstand
Næsten samtidig skal det danske U/21-landshold en tur til Dubai, hvor trekløveret Andrew Hjulsager, Frederik Holst og Christian Nørgaard tilbage i december sidste år var blandt de 20 udtagne. Siden dengang er der nu fundet nye modstandere til to træningskampe. Onsdag den 18. januar kl. 13:00 dansk tid skal holdet møde kinesiske Henan Jianye FC, mens modstander søndag den 22. januar kl. 16:00 - igen dansk tid - er A-landsholdet fra Usbekistan. Begge kampe bliver spillet på The Sevens Stadium.