
Teis Markfoged
Magnus Ravn forlænger med Brøndby IF
U/19-spilleren Magnus Ravn har forlænget sin kontrakt med Brøndby IF, så den nu løber til sommeren 2021.

Magnus Ravn er en del af Brøndby IFs U/19-hold, hvor han med sit venstreben både kan spille venstre back og længere fremme på banen. Nu har han forlænget sin kontrakt med klubben. Ravns tidligere aftale udløb ved årsskiftet, men nu løber den til sommeren 2021.
- Jeg har valgt at forlænge i Brøndby, fordi jeg tror på at jeg på et tidspunkt skal op og spille med de store drenge, siger Ravn til 3point.dk.
- Jeg tror de fleste ved, at klubben betyder meget for mig og min familie. Og jeg er kommet til enighed med klubben om at forlænge med et år, da jeg skal kæmpe mig til en masse spilletid og vise, at jeg skal spille med de store drenge på et tidspunkt.
17-årige Magnus Ravn er søn af den tidligere Brøndby-profil Allan Ravn.