3POINT
Nyheder4. jan. 2020

Magnus Ravn: Brøndby betyder utroligt meget for mig og min familie

Magnus Ravn har sat sig personlige mål for år 2020, men vil også se U/17-holdet kravle højere op i tabellen. Han er søn af Allan Ravn og Brøndby betyder meget f

3point person
3point.dk4. jan. 2020

Magnus Ravn har sat sig personlige mål for år 2020, men vil også se U/17-holdet kravle højere op i tabellen. Han er søn af Allan Ravn og Brøndby betyder meget for familien. FOTO: Instagram (Magnus Ravn til højre) Det er ikke længe siden vi sagde farvel til 2019 og sprang ind i år 2020 med nye drømme, mål og ambitioner. Det gælder også for Magnus Ravn, der spiller for Brøndbys U/17-hold. Han ser tilbage på et lærerigt år, hvor holdets præstationer i ligaen ikke helt har været som ønsket, men den unge Brøndby-spiller tror på bedre resultater i det nye år. - 2019 har været et lærerigt år for mig. Vi har som hold ikke klaret os så godt, som vi havde troet, men jeg er sikker på, at vi vil gøre det godt det kommende år. - Jeg satte mig nogle mål før sæsonen startede. Der er nogle, jeg har ramt, og nogle jeg stadig jagter. Det var optur at kunne sige til sig selv efter de første tre kampe, at man allerede har nået et af sine mål. LÆS OGSÅ: Pyne-Cole er tilbage efter ankeloperation: Drømmer om at spille på Brøndby Stadion Nu ser Magnus Ravn frem mod 2020, hvor han ikke bare forventer bedre præstationer af holdet, men også har nogle mål og forventninger til sig selv, som han ønsker at leve op til og opnå. - 2020 skal være et rigtig godt år for mig, hvor jeg skal lave nogle flere mål og flere assist, men også bringe en energi til holdet, som gør at man får lyst til at gå ud på banen og smadre alt. - For holdet skal vi langt højere op i tabellen og vi skal være tilfreds, når vi går på sommerferie om seks måneder. Jeg skal personligt også arbejde på nogle ting i mit spil. Jeg har med min nu tidligere træner Anton Lyme lavet en plan for nogle ting, jeg skal arbejde med. Det glæder jeg mig til. Efternavnet Ravn klinger godt og velkendt i Brødby-kredse. Magnus er søn af den tidligere Brøndby-profil Allan Ravn, der scorede dét mål mod Bayern München. Nu er det Magnus' tur og han er lykkelig over at spille i Brøndby. - Jeg har det rigtig godt med at være i Brøndby. Som de fleste nok ved, har min far spillet i Brøndby i 14 år, så Brøndby betyder utroligt meget for mig og min familie. - Jeg ser mig selv på Superliga-holdet i fremtiden, men har også en drøm om at komme til udlandet på et tidspunkt og vise mit talent ude i verden. - Det bedste ved at være i klubben er trænerstaben og menneskene omkring klubben. De får enhver spiller helt nede fra U/13 til at føle sig specielle. Hver gang jeg tager min Brøndby-trøje på, føler jeg mig ønsket og speciel, og det er jeg super taknemmelig for. Magnus Ravn fortæller, at en af hans bedste oplevelser i klubben har været en træningslejr i Qatar tilbage i 2017, men at han håber på mange flere oplevelser i fremtiden. FAKTA: Position: Venstre back eller kant Favoritben: Venstre Højde: 178 cm. Kontrakt til: 31/12-2020 Tidligere klubber: Solrød FC, FC Nordsjælland

Mest kommenterede nyheder