
Teis Markfoged
Mads Westergren forlænger til sommeren 2021
Forsvarsspilleren Mads Westergren havde oprindeligt kontraktudløb ved årsskiftet, men har forlænget sin kontrakt med Brøndby, så den nu løber til sommeren 2021.

Mads Westergren er midtstopper på Brøndby IFs U/19-hold. Oprindeligt stod hans kontrakt til at udløbe ved årsskiftet nu, men forsvarsspilleren fortsætter i gult og blåt.
Han har forlænget sin aftale med Brøndby, så den nu løber et halvt år mere, nemlig til sommeren 2021.
- Jeg er super glad for at blive i klubben frem til sommer. Det er et fantastisk miljø for mig at udvikle mig i, både som person og som fodboldspiller. Jeg vil arbejde hårdt og glæder mig til, hvad fremtiden bringer i Brøndby IF, siger Mads Westergren til 3point.dk.
Mads Westergren har spillet 12 kampe for U/19-holdet i denne sæson og nettet en enkelt gang.