3POINT
Nyheder5. jun. 2019

Mads Valentin: Brøndby er altid en interessant klub - men jeg vil til udlandet

Der har været snak i krogene om, at Niels Frederiksen øjnede muligheden for at hente sin U/21-profil Mads Valentin med til Brøndby. Det afviser venstre backen d

3point person
3point.dk5. jun. 2019

Der har været snak i krogene om, at Niels Frederiksen øjnede muligheden for at hente sin U/21-profil Mads Valentin med til Brøndby. Det afviser venstre backen dog. Niels Frederiksen er ny cheftræner i Brøndby IF, og det har sat spekulationer i gang om, hvorvidt den nuværende U/21-landstræner kan overtale nogle af sine unge talenter til at tage med ham til Brøndby denne sommer. En af de positioner, Brøndby formentlig vil forbedre er venstre back, hvor FC Nordsjællands Mads Valentin Pedersen - tidligere kendt som Mads "Mini" - har været et navn, der er blevet nævnt i fankredse. Valentin selv har da også kun positive ting at sige om Brøndby. - Det er altid en interessant klub - uanset hvem der er træner. De spiller offensiv og underholdende fodbold, som vi også har gjort i FC Nordsjælland, siger Mads Valentin til Ekstra Bladet. Han fortæller dog samtidig, at det ikke bliver denne sommer, han kan trække den blå/gule trøje over hovedet. - Lige nu er mit fokus på slutrunden, og derefter er det udlandet. Jeg vil gerne væk og udfordre mig selv. Jeg vil ud og spille på en lidt højere hylde og ud i nogle uvante rammer. Mads Valentin har et år tilbage af sin kontrakt med FC Nordsjælland.

Mest kommenterede nyheder