3POINT
Nyheder28. aug. 2015

Mads Toppel: Man skulle have været her 10 år yngre

Mads Toppel er faldet godt til i sin nye klub. Han mener, at Brøndby er et fantastisk sted for unge spillere at udvikle sig. Brøndby har fået to nye keepere i d

3point person
3point.dk28. aug. 2015

Mads Toppel er faldet godt til i sin nye klub. Han mener, at Brøndby er et fantastisk sted for unge spillere at udvikle sig. Brøndby har fået to nye keepere i denne sæson. Én af dem er Mads Toppel, som tidligere har vogtet buret for OB. Han er faldet godt til i klubben og er meget imponeret over setuppet i Brøndby. - Jeg er faldet godt til. Det er nogle søde gutter. Nu er jeg begyndt at lære alle navnene at kende, så nu går det bedre med kommunikationen. Jeg er bare glad for at være her. Det er jo et helt andet setup. Der er jo diætist på fuld tid, fysisk træner på fuld tid og jeg ved ikke hvor mange trænere. Det er jo fantastisk. - Man skulle lige have været her 10 år yngre. Det er et fantastisk setup for de unge. Det er en rigtig fed klub, siger han til 3point.dk med et smil. Han har fundet ind i et godt samarbejde med Frederik Rønnow, som er førstekeeper i øjeblikket. Men det generer ikke Toppel, som i stedet lægger sin energi andre steder. - Vi har fundet godt ind i det. Jeg synes Rønnow har gjort det godt efter han har taget over for Hradecky. Han er kommet rigtig godt i gang, så det er fedt. Han er en ung spiller, men har alligevel masser af erfaring selvom han er så ung, både fra Esbjerg og fra Horsens. - Nu spiller Rønnow, så det er klart, at jeg lægger min energi andre steder. Vi rutinerede skal gå forrest og vise de unge de muligheder de har. De kan bygge deres krop op som de vil, for der er en mand ved dem 24 timer i døgnet. Hvis de vil træne noget efter træning, så er de der. - Du har alle forudsætninger for at gå hele vejen, når du er ung mand i Brøndby. Det er det vi skal vise dem. Og så er det bare fedt at se de unge, når de går ind og tager noget ansvar. Sådan en som Nørgaard gør det rigtig godt. Holst også. Vi skal fortælle dem, når de gør det godt. Og så er der jo det med fansene. Hvordan er det egentlig pludselig at have Sydsiden i ryggen, når man har været vant til at have dem imod sig? - Jeg må indrømme, det er stadigvæk specielt. Men der er ingen tvivl. Fansene er helt fantastiske. Det er ikke en der råber i det ene hjørne og en der råber i det andet hjørne, de er sammen om det. De står sammen og skaber en fantastisk kulisse. Det er også nogle fantastiske sange de laver. Man kan se at der er brugt rigtig meget tid på det og det synes jeg er rigtig flot, siger Toppel afslutningsvis til 3point.dk. 33-årige Toppel har endnu sin debut for Brøndby til gode.

Mest kommenterede nyheder