3POINT
Nyheder13. okt. 2015

Mads Juel med Superliga-holdet: Det er gået utroligt hurtigt

Mads Juel Andersen imponerede for U19-holdet, så nu træner han også med Superliga-mandskabet. Det er gået hurtigt i løbet af det sidste år, fortæller han. For e

3point person
3point.dk13. okt. 2015

Mads Juel Andersen imponerede for U19-holdet, så nu træner han også med Superliga-mandskabet. Det er gået hurtigt i løbet af det sidste år, fortæller han. For et års tid siden interviewede vi på 3point.dk en sympatisk forsvarer fra Brøndbys U19-mandskab. Han hedder Mads Juel Andersen. På det tidspunkt for et år siden, var tankerne hverken på Superliga-træninger eller reserveholdskampe.

Læs interviewet med Mads Juel fra sidste år

Det er virkeligheden for Mads Juel nu, men han har stadig fokus på kammeratskabet og at være en god holdkammerat - præcis som han havde for et år siden. Men det er gået stærkt, fortæller han et år senere. - Det er gået utroligt hurtigt. Der gik fire uger fra jeg gik ind i startopstillingen på U19-holdet til jeg pludselig skulle med op og træne med Superliga-holdet. Og så er det ellers bare gået fremad. - Selvfølgelig ville jeg gerne op og spille med Superliga-holdet, men det var ikke det jeg koncentrerede mig om på det tidspunkt. Men så spillede jeg to rigtig gode kampe, og så viste de interesse deroppe. Det synes jeg havde spillet godt og så kom jeg med op og trænede lidt. Det har så fortsat. Så begyndte jeg også at komme med i reserveholdskampe og spillede nogle gode kampe der. Kampe på reserveholdet Netop kampene på resverveholdet viser, at Mads Juel Andersen ikke bare er med til træning for at agere kegle. Han har også gjort det godt, når han har spillet med reserveholdet og det bliver der selvfølgelig lagt mærke til. - Jeg er rigtig glad for at jeg har fået reserveholdskampene. Det beviser også et eller andet fra trænernes side. Så det håber jeg, at jeg kan blive ved med. Men det kræver, at jeg præsterer. Og det forsøger han så. Men træningerne giver også noget, som han kan tage med og bruge på U19-holdet, hvor han er en vigtig brik for Auri Skarbalius. - Det giver rigtig meget. Det hæver jo mit niveau og det kan jeg tage med til de andre på U19. Så udvikler man også træningsmiljøet. For det går hurtigere deroppe og det er lidt mere fysisk. Jeg bliver mere erfaren af det. Og det kan jeg også tage med i kampe.

Læs også: Brøndby-spillere live på skærmen

Bedre i forsvarsspillet Når man træner med Superliga-spillerne og skal dække angribere som Teemu Pukki og Ronnie Schwartz op, så skal man gerne blive en bedre fodboldspiller. Det er Mads Juel Andersen også blevet. - Jeg har udviklet mig rigtig meget i løbet af det seneste år. Især mit forsvarsspil er blevet bedre. Det har jeg haft meget fokus på og det synes jeg er blevet rigtig godt. Jeg er blevet bedre mand mod mand. - Jeg har bare fået at vide, at jeg skal blive ved. Blive ved med at præstere og arbejde hårdt.

Se også: Video: Dem læner Mads Juel sig op ad på træningsbanen

Kæmper for ny kontrakt Med under et år tilbage af tiden som ungdomsspiller, står Mads Juel Andersen snart over for en skillevej. Han kæmper for at spille sig til en seniorkontrakt med Brøndby, klubben han elsker og drømmer om at debutere for på Brøndby Stadion. - Min kontrakt udløber når jeg er færdig på U19, det vil sige til sommer. Så jeg kæmper også for at spille mig til en seniorkontrakt. Det er mit første mål. - Debuten på Brøndby Stadion er jo drengedrømmen. Den kan godt strejfe en gang i mellem. - Jeg kan godt mærke, at der bliver troet på mig. Jeg kommer med op og træner med Superliga-holdet og er med i reserveholdskampene. Jeg føler at de har en tro på mig. Men jeg må bare blive ved med at arbejde hårdt. Så skal det nok komme. Mads Juel Andersen er 190 cm. høj.

Mest kommenterede nyheder