Mads Juel Andersen sendes på græs i HB Køge
Brøndby lejer Mads Juel Andersen ud til HB Køge frem til nytår, så den unge stopper kan få noget spilletid og hår på brystet. 18-årige Mads Juel Andersen blev d

Brøndby lejer Mads Juel Andersen ud til HB Køge frem til nytår, så den unge stopper kan få noget spilletid og hår på brystet. 18-årige Mads Juel Andersen blev denne sommer rykket permanent op i Superliga-truppen i Brøndby. Siden er flere forsvarsspillere som Hjörtur Hermannsson og Benedikt Röcker kommet til, så udsigterne er umiddelbart lange for spilletid for Andersen i Brøndby lige nu. Derfor bliver han nu lejet ud til HB Køge, hvor han skal have spilletid og hår på brystet, som det tidligere har været tilfældet for Svenn Crone. - Aftalen med HB Køge har den fordel, at den kan give Mads seniorminutter i benene og hår på brystet. Som ung spiller er det værdifuld erfaring at blive matchet i kampe, og vi har tidligere set, at en udlejning kan hjælpe de unge godt på vej - senest med Svenn Crone som et godt eksempel, siger Troels Bech til brondby.com. - Vores håb er derfor, at Mads kan bruge opholdet i HB Køge til at lægge yderligere på sin udvikling. Som en del af aftalen vil han kunne træne 1-2 gange om ugen med Superliga-truppen her i Brøndby, så han stadig er en del af vores træningsmiljø. Mads Juel Andersen er et af Brøndbys egne udviklede talenter.