3POINT
Nyheder17. nov. 2015

Mads Juel Andersen fik debut for Danmark

Mads Juel Andersen fik fuld spilletid mod Israel ved EM-kvalifikationen for U/19-landshold. Det var samtidig debut på et dansk landshold for Brøndby-talentet. E

3point person
3point.dk17. nov. 2015

Mads Juel Andersen fik fuld spilletid mod Israel ved EM-kvalifikationen for U/19-landshold. Det var samtidig debut på et dansk landshold for Brøndby-talentet. Endnu en Brøndby-spiller har fået debut for sit land og U/19-landsholdet. Efter at have set kampene mod Island (1-1) og Malta (3-0) fra bænken fik Brøndbys talentfulde forsvarer Mads Juel Andersen søndag debut mod Israel i den sidste kamp ved EM-kvalifikationen for U/19-landshold. Det var ikke alene debut på U/19-landsholdet, men for Danmark i det hele taget. Brøndby-forsvareren var med fra start og spillede hele kampen, hvor det lykkedes Danmark at holde buret rent. Da Israel formåede det samme, sluttede kampen som den startede, og dermed var begge hold sikre på at gå videre til forårets Elite Rounds - den afgørende EM-kvalifikation. Udover Andersen havde Brøndby IF Daniel Stückler med i den danske trup, og angriberen blev skiftet ind i 74. minut i den første kamp mod Island og i 78. minut mod Israel. Stückler så hele kampen mod Malta fra bænken.

Janus Samuelsen fik debut for Færøerne

Mads Juel Andersen er imidlertid ikke den eneste Brøndby-spiller, der i de forløbne dage har fået debut for sit land og U/19-landsholdet. Færøerne har spillet EM-kvalifikation mod Rumænien (0-2), Schweiz (0-4) samt Andorra, og med for første gang på et færøsk landshold var Brøndbys midtbanespiller Janus Samuelsen. I den første kamp var Samuelsen med fra start som 10'er mod Rumænien og blev skiftet ud i 69. minut. To dage senere startede Brøndby-talentet på bænken mod Schweiz, men blev skiftet ind i 72. minut. I den sidste kamp tirsdag formiddag mod Andorra fik Færøerne 1-1, og Janus Samuelsen kom på banen med et kvarter og det løse tilbage. Resultaterne betyder, at Færøerne er ude af sæsonens turnering, mens Danmark som nævnt går videre til forårets Elite Rounds, hvor syv slutrundedeltagere skal findes i syv puljer med fire hold i hver. De syv puljevindere deltager i næste sommers EM-slutrunde sammen med værterne fra Tyskland. Lodtrækningen til Elite Rounds foretages 3. december.

Mest kommenterede nyheder