Mads Hermansen: Vildt at tænke på, jeg er nået så langt
Mads Hermansen er et navn du som Brøndby-fan nok skal vænne dig til, for fra sommeren af er han en del af Brøndbys faste Superliga-trup, hvor han kommer fra Brø

Mads Hermansen er et navn du som Brøndby-fan nok skal vænne dig til, for fra sommeren af er han en del af Brøndbys faste Superliga-trup, hvor han kommer fra Brøndby Masterclass af. FOTO: Ole Bager Nielsen Mads Hermansen er fra sommer af en af de nyeste Masterclass-talenter i Brøndbys Superliga-trup, men det har aldrig rigtig lagt i kortene han skulle være målmand, indtil han som 10-årig fik en omgang betændelse. - Jeg kom ind på mål, da jeg var 10 år. Jeg fik noget betændelse i akillessenen og røg derfor på kassen, hvor jeg har været lige siden. Jeg var angriber, kant og så videre. Jeg havde et rigtig godt spark og scorede ret mange mål, men det var i de unge årgange, så det var ikke rigtig noget, der blev talt sammen. Jeg fandt ud af, det var sjovt at kaste sig rundt. Jeg holdt fast i det, og det er lidt sjovt, for min far var lidt imod det. Han syntes hellere, jeg skulle spille i angrebet, men jeg ville det så gerne, og så var det egentlig det, siger Mads Hermansen til Brøndbys hjemmeside Mads Hermansen har altid haft det svært med at tilpasse sig, men det ændrede sig da han startede på Brøndby Ildrætsefterskole - en spytklat fra Brøndby Stadion af. Han trænede lidt med i Brøndby, og blev som U17-spiler permanent Brøndby-spiller og startede dermed på Brøndby Idrætsefterskole. - Jeg har altid været lidt tryghedsnarkoman og har haft det svært ved at træde væk fra de trygge rammer. Jeg startede på Brøndby Idrætsefterskole, og der var alle nye, og det, tror jeg, hjalp mig rigtig meget; at jeg ikke var den eneste, der skulle finde mig til rette i området, og ingen dér kendte hinanden, så det var ikke så svært, som jeg havde forventet, fortæller Mads Hermansen. Mads Hermansen forlængede sidste år i juni, og her til sommer er han for gammel til at spille U19. Beskeden om en kontraktforlængelse var ret vild at høre, fortæller den unge Mads Hermansen. - Da jeg fik min kontrakt og beskeden om, at jeg skulle i Superliga-truppen, var det vildt at sidde og tænke på, at jeg er nået så langt, men samtidig har jeg også nogle store målsætninger og ambitioner for mig selv, så det er stadigvæk kun et lille skridt på vejen. Jeg er nået langt men alligevel ikke nået nogen vegne endnu i forhold til det, jeg gerne vil nå. Det er de færreste, der når med i Superliga-truppen, og jeg er også utrolig taknemmelig for, at jeg har nået det og er glad og stolt over det. Nu forventer jeg at få lidt hår på brystet af at være seniorspiller, og det er også det, jeg skal bruge den første tid på – at leve og opføre mig som et voksent menneske. På U19 er man nok lidt mere teenager-sjov og hygger mere, men nu er det noget man lever af og ikke bare en hobby ved siden af. Det er det, der er forskel på, om man gør det for sjov, eller fordi det er det, man faktisk vil leve af, siger Mads Hermansen. Mads Hermansen har i de seneste år gennemgået en stor udvikling - og han er nu en del af Superliga-truppen, nu har han flere mål han skal nå. - Mit første mål – eller mit næste delmål, er at komme i kamptruppen. Jeg er 100% klar til at tage den kamp op. Jeg ved, hvor jeg står, og hvad mit niveau er. Nu er Marvin her, og han gør det sindssygt godt, så det er klart, at han er førstevalg, og det vil tage mig lidt tid at arbejde mig op. Nu er Tørnes kommet til truppen, men jeg hvad, jeg skal arbejde på for at nå kamptruppen, fortæller Mads Hermansen Mads Hermansen og resten af truppen møder ind fra ferie 19. juni-