3POINT
Nyheder9. jan. 2020

Mads Hermansen: Retov udtog mig til KMD Cup ved buffeten til frokost

Mads Hermansen ser frem til at deltage ved KMD Cup 2020 på fredag. Keeper-talentet fik bekræftet sin deltagelse i buffeten under en frokostpause, hvor han mødte

3point person
3point.dk9. jan. 2020

Mads Hermansen ser frem til at deltage ved KMD Cup 2020 på fredag. Keeper-talentet fik bekræftet sin deltagelse i buffeten under en frokostpause, hvor han mødte træner Martin Retov. På banen var Martin Retov en type som både tog og gav. Og det er han tilsyneladende også ved buffeten. Således var det til en frokost, at Brøndbys keeper-talent Mads Hermansen lærte, at Retov ville give ham rollen som keeper til KMD Cup 2020. - Det var selvfølgelig noget, som vi havde talt om internt blandt nogle af spillerne. Men Retov og jeg stod egentlig bare begge oppe ved buffeten til frokost, og så spurgte han om jeg var frisk. Selvfølgelig er jeg det, og så var der ikke så meget mere i det. Men det var noget, som jeg håbede på, og også lidt havde regnet med, men selvfølgelig var det da godt nok lige at få bekræftet, fortæller Mads Hermansen til 3point.dk Læs også: Kasper Fisker udlodder matchworn Nørgaard-trøje fra Brentford til fordel for Red Barnet Det er Martin Retov som skal styre tropperne til KMD Cup, hvor Brøndbys afsnit hurtigt blev udsolgt. Og de mange fans af de blå/gule kan forvente at se en målmand, som deltager i spillet. - De kan forvente at se en målmand, som gerne deltager meget i spillet, og som forhåbentligt disker op med nogle gode og vigtige redninger. Jeg forventer selvfølgelig vi spiller med oppe, hvor det er sjovt. Vi har nogle dygtige spillere med, så det skal nok blive godt. Mads Hermansen er 19 år og kom til Brøndby fra Næsby i 2015.

Mest kommenterede nyheder