3POINT
Mads Hermansen

Jimmi Brandt Pedersen

Nyheder18. jul. 2023

Mads Hermansen: En fantastisk rejse

Mads Hermansen ser tilbage på en fantastisk rejse med Brøndby i forbindelse med sit skifte til Leicester.

3point person
3point.dk18. jul. 2023

Mads Hermansen skiftede som 15-årig til Brøndby fra Næsby, og nu er den fynske keeper klar til indtage engelsk fodbold, hvor han er skiftet til Leicester.

- Det har været en fantastisk rejse fra U17-holdet, til at jeg i dag har sat min underskrift på en kontrakt med Leicester. Der er rigtig mange i Brøndby IF, jeg gerne vil takke. Ikke mindst mine målmandstrænere og holdkammerater gennem årene i Brøndby IF. Alle har de været med til at gøre mig til den målmand og det menneske, jeg er i dag og bidraget til, at alle træningspas har været udviklende, hårde og ikke mindst sjove. Senest har Casper Ankergren været med til at løfte mit niveau og udfordret mig, ikke blot teknisk, men også mentalt, fortæller Hermansen til brondby.com og fortsætter:

- Derudover vil jeg altid være taknemmelig over, at jeg som ung målmand her i Brøndby IF havde Sten Christensen, Magnus Pondus, Claus Fallentin og Lars Høgh ved min side. De gav mig alle i en tidlig alder perspektiv på tingene og en ro i mit spil, som gav mig plads til at fokusere på at udvikle mig. De udfordrede mig altid, både i styrker og svagheder.

Mads Hermansen har fået en fem-årig kontrakt hos Leicester.

Mest kommenterede nyheder