Mads Eslund: Liverpool er min drømmeklub
På 3point.dk fejrer vi i år Talenternes Jul. Bag denne låge kan du møde Mads Eslund, som spiller på klubbens U/17-hold og hvis drømmeklub er Liverpool. Mads Esl

På 3point.dk fejrer vi i år Talenternes Jul. Bag denne låge kan du møde Mads Eslund, som spiller på klubbens U/17-hold og hvis drømmeklub er Liverpool. Mads Eslund er en del af Brøndbys U/17-mandskab. Han er årgang 1999 og huserer på midtbanen. I dag kan du møde ham i vores talentjulekalender: Talenternes Jul. Hvilken spiller minder du mest om? - Jeg synes ikke selv at jeg minder om nogen som sådan, men en spiller som jeg beundrer meget er Xabi Alonso. Det gør jeg på grund af hans overblik, afleveringer og hans forståelse for spillet. Hvilken klub drømmer du om at spille for? - Min drømmeklub vil nok være Liverpool, da det er en klub som jeg har holdt med siden jeg var helt lille. Hvor ser du dig selv om 5 år? - Synes det er svært at sige hvor man ser sig selv om fem år, men drømmen er at få debut på Brøndby Stadion, da jeg altid har spillet i klubben. Lige siden jeg var helt lille. Hvad er din bedste oplevelse i Brøndby? - Den største oplevelse i Brøndby, har nok været da vi som U/15-spillere var i Wien til Nike Cup. Det var en kæmpe oplevelse. Hvad er den bedste kamp du har set på Brøndby Stadion? - 5-0-kampen mod FCK. Den står tydeligt hos mig som en af de største kampe, jeg har set. Hvad ønsker du dig allermest denne jul? - Jeg er ikke typen, som går så meget op i gaver, så det er lidt svært for mig at sige hvad jeg specifikt ønsker mig allermest. Mads Eslund er 16 år gammel og bor i Brøndbyøster.