3POINT
Nyheder8. okt. 2018

Målscorer Vigen: Alle stod sammen

Lasse Vigen kom på tavlen for Brøndby mod AaB og glæder sig over en indsats, hvor alle stod sammen og kæmpede en forløsende sejr hjem. Lasse Vigen blev sendt på

3point person
3point.dk8. okt. 2018

Lasse Vigen kom på tavlen for Brøndby mod AaB og glæder sig over en indsats, hvor alle stod sammen og kæmpede en forløsende sejr hjem. Lasse Vigen blev sendt på banen midt i anden halvleg, da Brøndby søndag aften mødte AaB på udebane. Det skulle vise sig at være en god idé, for midtbanespilleren skulle ikke bruge lang tid på grønsværen, før han smækkede bolden i nettet til en føring på 3-0, der reelt punkterede kampen til Brøndbys fordel. Sejren kom efter en periode, hvor Brøndby havde tabt tre Superliga-kampe i streg, så det var forløsende at vinde i Aalborg, fortæller målscorer Vigen, der så et Brøndby-hold, hvor alle stod sammen. Læs også: Fisker håber at være tilbage efter landsholdspausen - Det har været en periode, som vi ikke kan være tilfredse med, hvor vi hverken har præsteret det optimale resultat- eller præstationsmæssigt. Det var en forløsning for os, at vi fik vist, at vi kan stå sammen og vinde en kamp som denne på en svær udebane, siger han til 3point.dk. - Sejren er ikke kommet i nogle af de andre kampe, hvor vi måske også har følt, at vi godt kunne have vundet, men så endte med at tabe. Sådan er fodbold. Nogle gange er det stolpe ind og andre gange er det stolpe ud. - I dag var det en indsats, hvor alle stod sammen og vi ikke ville give noget væk. Vi formåede at få de tre point, hvor vi i nogle tidligere kampe ikke har formået at holde en føring, eller har mistet lidt momentum og er så blevet straffet af de andre hold. Lasse Vigen erklærer sig slutteligt glad for at komme på banen, at score og at holdet vandt. Tre plusser og tre point på kontoen kan Vigen og holdkammeraterne altså gå på landsholdspause medl.

Mest kommenterede nyheder