3POINT
Nyheder13. apr. 2017

Målscorer Mukhtar: Nyder at spille

Hany Mukhtar nyder tilværelsen i Brøndby, hvor han har det sjovt med at spille med sine holdkammerater. Torsdag aften scorede han to, da Brøndby sendte Randers

3point person
3point.dk13. apr. 2017

Hany Mukhtar nyder tilværelsen i Brøndby, hvor han har det sjovt med at spille med sine holdkammerater. Torsdag aften scorede han to, da Brøndby sendte Randers ud af pokalturneringen. Hany Mukhtar er det kreative omdrejningspunkt hos Brøndby og torsdag aften var han kraftigt medvirkende til, at Brøndby spillede sig i pokalsemifinalen med en 4-2-sejr over Randers. - Det er dejligt. Vi er glade for at være i semifinalen efter en sejr mod Randers. Det var en svær kamp, hvor vi virkelig startede godt, men så scorede de ud af ingenting. Det er altid svært med mål imod, men vi skal lære af det. Vi er et godt hold og vi stoler på det vi gør, siger Mukhtar til 3point.dk. - Vi viste god karakter og havde også gode muligheder, også efter de kom foran. Pukki havde et forsøg på overliggeren. Den tyske kreatør scorede et fremragende mål, der bragte Brøndby på vinderkurs et par minutter inde i den forlængede spilletid. - Jeg fik bolden fra Lebo (Lebogang Phiri, red.) og så skød jeg bare. Jeg tænkte ikke så meget, for jeg var rigtig træt. Deres keeper var altid lidt ude af sit mål, men det var ikke fordi jeg forsøgte at lobbe den over ham, jeg skød bare. Hany Mukhtar nyder at være i Brøndby, hvor han er styrende på banen og elsket af fansene på tribunen. - Jeg nyder at spille. Det sidste halvandet år, inden jeg kom til Brøndby, var hårdt for mig, for der spillede jeg ikke så meget. I min alder er det vigtigt at spille og jeg nyder at spille med dette hold. Det er sjovt at spille med dem. - Det er altid dejligt at fejre det med fansene. De støtter os så godt. Jeg er rigtig glad for at være her og være en del af Brøndby. Jeg kan kun sige tak til fansene. De støtter os altid. Selv da vi var nede med 2-1, støttede de os virkelig, så jeg kan kun sige tak. Næste opgave for Hany Mukhtar og Brøndby er en kamp mod FC København i Superligaen.

Mest kommenterede nyheder