3POINT
Nyheder16. maj 2016

Målscorer Larsson: Vi viser høj moral

Johan Larsson sikrede et fremragende comeback, da han i kampens sidste minut scorede til 3-2 for Brøndby efter at de havde været bagud 2-0 ved pausen. Høj moral

3point person
3point.dk16. maj 2016

Johan Larsson sikrede et fremragende comeback, da han i kampens sidste minut scorede til 3-2 for Brøndby efter at de havde været bagud 2-0 ved pausen. Høj moral, mener svenskeren. Det var en glad svensker, 3point.dk fangede efter det fantastiske comeback i Esbjerg mandag aften. - Det var dejligt at kunne tage de tre point med hjem til København. Specielt med den dårlige start vi får i første halvleg, siger Larsson, og fortæller, at Brøndby aldrig mistede troen på comebacket: - Den følelse vi har i omklædningsrummet i pausen er egentlig, at vi er et bedre hold end Esbjerg. Som Auri fortæller har de haft bolden på vores halvdel 4 gange og scoret 2 mål. Det er selvfølgelig ikke godt nok rent defensivt, men vi kommer egentlig frem og spiller okay, så vi har egentlig følelsen af, at hvis bare vi bliver ved, skal vi nok få minimum et point med hjem. I anden halvleg er der kun et hold på banen, mener Johan Larsson. Larsson mener samtidig, at den måde sejren kom i hus på, siger noget om holdet: - Det viser lidt om vores mentalitet. Vi skal kunne handle i de her situationer. Det er ikke altid man orker det når man er bagud 2-0, men selvfølgelig er det fantastisk stærkt og høj moral. Vi er på god vej, og vi tror stadig på målsætningen, slutter Larsson. Næste opgave for Larsson og resten af Brøndby-holdet, er hjemme mod Viborg på næste mandag.

Mest kommenterede nyheder