3POINT
Nyheder16. okt. 2016

Målscorer Kliment: Ville gerne bytte mit mål for en sejr

Jan Kliment scorede sit første Brøndby-mål, da han søndag sikrede Brøndby et point mod FC Nordsjælland. Efter kampen var angriberen glad for sit mål, men utilfr

3point person
3point.dk16. okt. 2016

Jan Kliment scorede sit første Brøndby-mål, da han søndag sikrede Brøndby et point mod FC Nordsjælland. Efter kampen var angriberen glad for sit mål, men utilfreds med, at holdet ikke formåede at vinde kampen. Jan Kliment erstattede topscorer Teemu Pukki i pausen af opgøret mod FC Nordsjælland. Det var dog en anden halvleg der startede rigtig dårligt for Brøndby, mener tjekken. -Vi starter rigtig skidt efter pausen, det første kvarter spiller vi rigtig dårligt. Så vågner vi op og spiller en god halvleg derfra, men det er for sent. Vi skal spille fra første fløjt, siger Kliment til 3point.dk. Brøndby fik dog rettet op på den dårlige start, og det var med Kliment som målscorer. -Det var mit første mål her, og det var et flot mål. Det er ikke hver dag man scorer sådan et mål. Jeg har ventet længe på at score, så jeg er meget glad, men også trist over, at vi kun står med et point. Jeg ville gerne have byttet mit mål for en sejr. Indtil videre er det blot blevet til indhop for den tjekkiske angriber, men han er indstillet på at arbejde hårdt for sine chancer. -Det er svært for mig, for de to scorer mange mål og spiller rigtig godt, men det vidste jeg, da jeg kom til klubben. Jeg får flere og flere chancer, og har spillet 4 hele halvlege nu, men jeg spiller på et hold, og ikke for mig selv, så jeg er ikke utilfreds med, at de andre spiller, når de gør det godt. Kliment fortæller også, at han er faldet godt til i klubben, som adskiller sig markant fra hans tidligere klub. -I starten var det svært, men jeg er faldet godt til. Det er en rigtig god klub, næsten som en familie-klub. I Tyskland er det større klubber, og alle har et ego, men her er vi som en familie, og det kan jeg godt lide. Jeg er glad for at være her. 23-årige Kliment er lejet til Brøndby fra tyske Stuttgart, på en aftale der gælder sæsonen ud.

Mest kommenterede nyheder