Målscorer Kaiser: Man kunne kun høre Brøndby-fansene
Dominik Kaiser har stor respekt for de Brøndby-fans, der tog turen til Beograd og dominerede lydkulissen på det store stadion. Brøndbys nye nummer 7, Dominik Ka

Dominik Kaiser har stor respekt for de Brøndby-fans, der tog turen til Beograd og dominerede lydkulissen på det store stadion. Brøndbys nye nummer 7, Dominik Kaiser, scorede torsdag aften sit første officielle mål i den gule trøje, da han sendte Brøndby i front i Beograd mod Spartak Subotica. Han så et rum og løb ind i det, hvor han blev serviceret af Anthony Jung. - Jeg ved godt, at Tony ikke kun har en venstrefod. Der var et stort område, hvor jeg løb ind. Som midtbanespiller får man ikke så mange chancer for at komme i boksen og afslutte, men jeg så pladsen og håbede på at bolden ville komme, siger Kaiser til 3point.dk. Kampen blev spillet på Røde Stjernes stadion i Beograd. Det ligger langt fra Suboticas normale hjemmebane og hjemmeholdet diskede derfor heller ikke op med noget der minder om et fyld stadion. Kaiser har stor respekt for de Brøndby-fans, der tog turen og dominerede lydkulissen. - Det var en speciel oplevelse. Det er et stort stadion med plads til 55.000. Der var cirka 300 Brøndby-fans og de gjorde deres. Det var utroligt. Man kunne kun høre Brøndby-fansene og det er jo fantastisk. - Men stadion er så stort og tilskuerne så langt væk fra banen, så man skulle koncentrere sig og det synes jeg vi gjorde på en god måde. Ikke perfekt, for der var nogle situationer, hvor vi ikke var så godt organiseret. Men resultatet er rigtig godt. Nu er vi i en god position inden returkampen. Returkampen spilles på Brøndby Stadion på torsdag.