Målscorer Holst: Tror på og følger marginalerne
Frederik Holst kom på tavlen for anden Superliga-kamp i træk i 2-0-sejren over Silkeborg. Han tror på og følger marginalerne i øjeblikket. Han skulle bruge 103

Frederik Holst kom på tavlen for anden Superliga-kamp i træk i 2-0-sejren over Silkeborg. Han tror på og følger marginalerne i øjeblikket. Han skulle bruge 103 kampe på at score sit første Superliga-mål. I dag scorede han for anden kamp i træk i ligaen, da Brøndby slog Silkeborg med 2-0. Frederik Holst er aktuelt delt topscorer i Superligaen og det er noget, han ikke er vant til. - Det er helt vildt. Jeg deler den heldigvis med Andrew (Hjulsager, red.), og det er en stor ære. Det troede jeg ikke, jeg skulle stå og sige her nu, også selv om der kun er spillet to kampe. Det at høre man er topscorer, det lyder helt surrealistisk i mine ører, siger han til klubbens hjemmeside. Midtbanespilleren fortæller videre, at han har selvtillid og tror på og følger marginalerne i øjeblikket. - Jeg skal fylde rummene ud, hvor angriberne ikke er, og så komme i tredje geled, hvor jeg kan prikke boldene ind. Udover det så er der bare kommet selvtillid på drengen. Jeg tror på og følger marginalerne, og den falder ned for mine fødder nu. Det gjorde den heldigvis også i dag. 21-årige Frederik Holst og Brøndbys næste opgave er Hertha Berlin, der venter på torsdag.