3POINT
Nyheder11. aug. 2015

Målscorer 'Greko': Jeg sendte ham ud efter pølser

Christian 'Greko' Jakobsen scorede sit første mål i den gule trøje, da han nettede for reserverne mod FCK i går. 22-årige Christian 'Greko' Jakobsen er ny mand

3point person
3point.dk11. aug. 2015

Christian 'Greko' Jakobsen scorede sit første mål i den gule trøje, da han nettede for reserverne mod FCK i går. 22-årige Christian 'Greko' Jakobsen er ny mand i Brøndby. Den talentfulde kantspiller scorede mandag sit første mål for sin nye klub, da han nettede i reserveholds-derbyet mod FCK. 'Greko' scorede til 2-0 og det var et fornemt mål. - Nørgaard stikker en kongebold dybt, som jeg tager ned med brystet. Jeg fornemmer, at deres forsvarsspiller kommer susende, og sender ham ud efter pølser med en sparkefinte, og så er jeg alene med keeperen. Derfra er det så bare at putte den i kassen, forklarer han om scoringen til 3point.dk.

'Greko' tror på debut i efteråret

Han fortæller også, at det var fedt at score mod netop FCK. - Det er altid dejligt at score mål. Det er det vi offensive spillere elsker. - Denne var dog lidt bedre end de fleste, da det var mit første mål i min første kamp. Og så var det mod FCK, hvilket gør det endnu bedre, fortæller han. Se 'Greko's lækre scoring her: https://youtu.be/tIoclLK4JfU?t=42s

Mest kommenterede nyheder