3POINT
Nyheder9. jul. 2018

Målscorer Erceg: Vigtigt for min selvtillid

Ante Erceg kom på tavlen for Brøndby mod St. Pauli og målene er vigtige for hans selvtillid, fortæller han. Brøndby IF har hentet Ante Erceg ind til angrebet. D

3point person
3point.dk9. jul. 2018

Ante Erceg kom på tavlen for Brøndby mod St. Pauli og målene er vigtige for hans selvtillid, fortæller han. Brøndby IF har hentet Ante Erceg ind til angrebet. Den kroatiske spids er kommet fint i gang i den gule trøje og har leveret gode indsatser i sommerens træningskampe. Senest kom han på tavlen i 3-0-sejren mod St. Pauli og målene er vigtige for hans selvtillid, men også for andre ting, fortæller Erceg. - Jeg er glad for at komme på tavlen, men mest for at holdet spillede godt. Vi har et godt hold, siger Erceg til 3point.dk. - Det er vigtigt for mig at score mål. Det er vigtigt for min selvtillid, for holdet og for fansene. - Jeg var glad for at hilse på fansene og jeg kommer til at give hundrede procent i alle kampe. Brøndby er nu klar til at tage hul på Superliga-sæsonen om en uge, når det gælder en udekamp mod Randers FC. Erceg synes holdet står godt rustet efter en god træningslejr og senest en god generalprøve. - Det var en hård træningslejr og vi har arbejdet hårdt. Nu har vi spillet sidste testkamp og det gik godt. Jeg synes vi spillede med god integritet og aggressivt. Vi er klar til at sæsonen starter. - Vi arbejdede godt i pre-season og jeg tror på, at vi kan gøre det godt i sæsonen. Det var sjovt i dag med god støtte i vores sidste træningskamp. Det var en god atmosfære og jeg nød det. 28-årige Erceg har skrevet en fire-årig kontrakt med Brøndby.

Mest kommenterede nyheder