Målscorer Erceg: Det var fedt at opleve
Ante Erceg er glad for sin debut, som bød på både mål og assist. Det var fedt for ham at opleve Brøndbys fans, som han havde hørt så meget om. FOTO: Lasse Lagon

Ante Erceg er glad for sin debut, som bød på både mål og assist. Det var fedt for ham at opleve Brøndbys fans, som han havde hørt så meget om. FOTO: Lasse Lagoni Når man spiller sin første kamp for Brøndby og scorer et mål og laver en assist, må det siges at være godkendt. Det var facit for Ante Erceg mandag aften, da Brøndby vandt 2-0 over Randers. Det var da også en glad angriber, der mødte pressen efter sin første kamp i Superligaen. - Jeg er meget glad for min debut. Vi fik en sejr og jeg fik scoret et mål og lavet en assist, siger han til 3point.dk. - Jeg nyder at være i Brøndby og jeg vil give alt i alle kampe, så vi kan vinde ligaen. Vi har de bedste fans i Danmark. Jeg har hørt så meget om dem og det var virkelig fedt at opleve. SE OGSÅ: Galleri: Brøndby indledte den nye sæson med sejr Erceg fik lov at føle fansenes opbakning på endnu tættere hold, da han efter kampen blev kaldt ned til en fenerbahce. Han er glad for at han fik vist dem, hvad han duer til. - I starten forstod jeg det ikke rigtig, så jeg vidste ikke hvad jeg skulle gøre, men de andre sendte mig frem. Det var vigtigt for mig at score i dag, for nu ved fansene også hvad jeg kan gøre på banen. Jeg nød kampen og glæder mig til at spille flere kampe for Brøndby. 28-årige Erceg har skrevet under på en fire-årig kontrakt med Brøndby.