3POINT
Nyheder12. mar. 2017

Målscorer Austin om kontraktudløb: Det er op til klubben

Rodolph Austin fik sin første Superligastart i 2017, og krydrede en stærk indsats med en scoring. Den stærke midtbanespiller er måske fortid i Brøndby til somme

3point person
3point.dk12. mar. 2017

Rodolph Austin fik sin første Superligastart i 2017, og krydrede en stærk indsats med en scoring. Den stærke midtbanespiller er måske fortid i Brøndby til sommer, men er meget hemmelighedsfuld omkring sin kontraktsituation. Rodolph Austin fik 90 minutter for Brøndby, og kvitterede med en scoring mod Horsens. Efter kampen var det en glad midtbanekriger, der kunne gøre status. - Jeg er helt sikkert tilfreds. Holdet vandt. Jeg er altid tilfreds, når holdet vinder kampe. Det er altid godt at få tre point, siger Austin til 3point.dk. - Det var en meget fysisk kamp. Horsens spillede mest på dødbolde, og prøvede hele tiden at få bolden ind i feltet. Holdet viser god moral i dag, ved at få et clean sheet på udebane. Nogle gange har vi ført kampene, og ladet modstanderne komme tilbage i kampene. Det var godt, at vi stod imod og sikrede et clean sheet i dag. Det har været småt med spilletid for Rodolph Austin i denne sæson, men han bærer ikke nag overfor træneren af den grund. - Hver gang jeg har startet inde, har vi fået tre point, haha. Nej, men holdet har jo gjort det rigtig godt, og man må respektere hvad Coach gør, og hvad holdet gør. Rodolph Austins kontrakt med Brøndby udløber efter denne sæson. Selv kender han ikke meget til sin kontraktsituation, og vil hellere koncentrere sig om at hjælpe holdet. - Jeg ved det ikke. Jeg træner godt, og når jeg får chancen, prøver jeg at gøre det så godt jeg kan. Jeg tænker ikke så meget på kontrakten, jeg vil bare spille fodbold. - Jeg kender ikke situationen. Det er op til klubben. Jeg prøver bare at være professionel. Jeg træner godt, og jeg hjælper holdet så godt jeg kan. Og så handler det bare om at gøre det så godt jeg kan, når jeg får chancen. 31-årige Austin har spillet i Brøndby siden 2014, og har scoret tre gange for klubben.

Mest kommenterede nyheder