3POINT
Nyheder12. maj 2016

Målmager Boysen: Stærk fight og holdpræstation

David Boysen var afgørende med en scoring og en assist, da Brøndby slog Randers med 2-0. En sejr der kom i hus på baggrund af stærk fight og en god holdpræstati

3point person
3point.dk12. maj 2016

David Boysen var afgørende med en scoring og en assist, da Brøndby slog Randers med 2-0. En sejr der kom i hus på baggrund af stærk fight og en god holdpræstation. David Boysen har fået sat sit aftryk på Brøndby-holdet, siden han kom til fra Lyngby i vinterens transfervindue. Torsdag aften leverede den fodrappe kantspiller en scoring og en assist i 2-0-sejren over Randers og han er glad for måden sejren kom hjem på. - Det er en super rar følelser her efter kampen, at vi henter den anden sejr i træk på baggrund af en rigtig stærk fight og holdpræstation, siger han til klubbens hjemmeside og forklarer om scoringen og oplægget: - Mit mål er noget, jeg har taget med fra træningsbanen. Jeg har arbejdet på at komme ind i feltet og få den sidste skarphed, der gør, jeg bliver mere målfarlig. - Man skal derind, hvor det gør lidt ondt for at score, og det kom jeg i dag. Det andet mål til Stückler er mere på intuition, hvor det handler om at slå et godt indlæg, og der rammer jeg den super godt. Stort tillykke til Daniel med hans første mål. Næste opgave for Brøndby og Boysen er på mandag, hvor Esbjerg venter.

Mest kommenterede nyheder