3POINT
Nyheder1. apr. 2019

Målfarlig U/17-angriber forlænger med Brøndby

Den unge skarpretter Mathias Kvistgaarden har forlænget sin aftale med Brøndby, så den nu løber til han bliver seniorspiller. FOTO: Joh-Foto / Mikkel Johansen M

3point person
3point.dk1. apr. 2019

Den unge skarpretter Mathias Kvistgaarden har forlænget sin aftale med Brøndby, så den nu løber til han bliver seniorspiller. FOTO: Joh-Foto / Mikkel Johansen Mathias Kvistgaarden har vist stor målfarlighed for Brøndby, siden han skiftede fra Lyngby. I denne sæson er han også topscorer for Brøndbys U/17-hold med 10 kasser indtil videre. Nu har den unge angriber forlænget sin kontrakt med Brøndby, så parterne nu har papir på hinanden til Kvistgaarden bliver senior. Det vil sige om lidt mere end to år, da han bliver U/19-spiller til sommer. - Jeg synes Brøndby har en god ungdom og jeg har været meget glad for at være her, så jeg synes helt bestemt, det var det rigtige valg for mig at forlænge, fortæller Mathias Kvistgaarden til 3point.dk om beslutningen. - Jeg har rykket mig meget både fodboldmæssigt, mentalt og socialt. LÆS VORES STORE PORTRÆT AF MATHIAS KVISTGAARDEN Angriberen har i 2019 allerede været oppe at snuse til U/19-fodbold på Joakim Mattssons mandskab, men den unge Brøndby-spids tager intet for givet. - Jeg føler, at jeg står godt, men jeg føler mig på ingen måde sikker. Alt kan ske og mine holdkammerater nu og næste år er nogle super gode fodboldspillere, men jeg er klar på at kæmpe for min plads. Kvistgaarden og resten af Brøndby IF U/17 indtager lige nu syvendepladsen i ligaen.

Mest kommenterede nyheder